Pladderbranchen.NU

Info

17-03-2010

Tagget med:

Kommentar til Peter Schønning i Information

Information bringer i dag en kronik fra AntiPiratGruppens leder, Peter Schønning. Dette er min kommentar til kronikken som også kan findes under artiklen på Informations hjemmeside.

Artiklen kan findes i sin helhed på information.dk og hedder: Fair use - fair trade?

Hvis vi ser ophavsretsøkologisk på det, kan vi kun få bæredygtigt kreativt indhold, hvis vi genopretter betalingsbalancen, så de kreative kræfter modtager en rimelig betaling.

Med "genopretter" mener PS selvfølgelig at vi skal tilbage til tidligere tiders distributionsmonopoler hvor der på verdensplan var 3-5 store selskaber der suverent rådede over langt størstedelen af af den tilgængelige "kultur" i form af musik og film. Nej tak, siger jeg bare.

Vi kender undskyldningerne, men ærlig talt: At det er så nemt at kopiere på nettet er selvfølgelig ikke nogen undskyldning. De færreste af os kunne finde på at stjæle fra en landevejsfrugtbod, selv om det er pærelet. Sagt med andre ord: Blot fordi noget er muligt, er det ikke lovligt; den sandhed gælder i den fysiske såvel som i den virtuelle verden.

Jeg troede ellers naivt på at PS og co. havde droppet de uholdbare analogier til at stjæle fysiske ting. Det er ikke nødvendigvis nemmere at kopiere ulovligt end det ville være at hente lovligt, hvis ellers ophavsretsindustrien tog sig sammen og leverede nogle fornuftige produkter. Desværre har de brugt de sidste 10 år på at bekæmpe den teknologiske udvikling og dermed overladt den lette tilgængelighed til pirattjenester. Det har folk vænnet sig til, og vaner ændrer sig ikke sådan bare. I hvert fald ikke før den næste teknologiske revolution kommer. Og det er IKKE en revolution at ophavsretsindustrien, efter 10 år, halvhjertet begynder at tilbyde det som folk har været vant til at "stjæle" gratis. Havde man i '99 omfavnet Napster og udnyttet potentialet havde man måske ikke nu på samme måde haft en hel generation af ophavsretskriminelle.

(...) de forskellige støtteplader til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti er blevet fildelt massivt - selv om meningen jo var, at forbrugerne betalte for musikken, så man kunne hjælpe ofrene.

Resultatet fra Danmarks Indsamling på tv taler vist sit tydelige sprog: Danskerne vil hellere end gerne hjælpe folk i nød. Der er slet ikke brug for velgørenhedssange, og de tjener næppe andet formål end at promovere folkene bag. Nu vi snakker om velgørenhed, hvor mange penge var det så lige APG og dem I repræsenterer donerede ved førnævnte indsamling?

Piratkopiering skader det kulturelle kredsløb.

Nej. Piratkopiering skader DIT kulturelle kredsløb, PS. Altså det kredsløb du er en del af. Imens du og dine har sovet i timen er nye, velfungerende kredsløb dukket op. Mange kunstnere tjener fint på at stille deres musik til rådighed på nettet. De fleste af dem lever endda bedre end de gjorde i gamle dage da de skulle dele kagen med ophavsretsindustrien. Disse nye kredsløb er udsprunget af "sharing is caring"-tankegangen der ligger bag den piratbevægelse som du indledningsvist prøver at skyde i sænk.

Resultat: Der bliver produceret mindre kreativt indhold.

Forkert. Resultat: Dem du repræsenterer udgiver mindre kreativt indhold. Men se dig omkring på nettet. Det sprudler med kreativitet som aldrig før. Og det er bare sur røv for dig og dine at I aldrig kommer til at stå for distributionen af det. Det klarer folk nemlig fint selv uden fordyrende mellemled.

Eksempelvis er der masser af muligheder for at købe musik i netbutikker eller at hente musikken via abonnementsordninger, men alligevel bliver fildelingsnetværkene ved med at være populære.

Javel... Kan du lige nævne fx 5 af disse "masser" af abonnementsordninger som er tilgængelige her i landet? Jeg kender kun 1: TDC Play, og her får man ikke lov at beholde musikken. Kort efter man ikke længere er kunde hos TDC kan musikfilerne ikke længere afspilles. Det kan man i mine øjne ikke bruge til noget som helst.

Man kan sammenligne det med boder på et marked.

Nej man kan ej. Men okay, lad os prøve alligevel: Du har en bod hvor du sælger en vare. Når du sælger et eksemplar af din vare bliver dit varelager ikke mindre. For du har en uendelighedsmaskine der kan spytte et uendeligt antal eksemplarer af din vare ud. Sådan en har de også i naboboden hvor de forærer det hele væk. Og lad os så tænke scenariet lidt videre: helst.

I en bod lidt længere nede ad vejen står en mand der har en anden uendelig vare. Hans vare kan man også få gratis i bod nr. 2, og det har han det helt fint med. Han er glad hvis folk gider betale for den hos ham, men han bebrejder ikke folk hvis de hellere vil have den gratis i den anden bod. Derfor giver han den også selv væk i sin bod. Der er jo alligevel uendeligt mange eksemplarer af hans vare, så han mister ikke noget ved at folk får den gratis. Men udover den uendelige vare sælger han også nogle varer der IKKE er uendelige. Fx tilbyder han at komme hjem til folk og fremstille sin vare. En oplevelse som det kun er ham der kan give folk. Andre kan også tage hjem til folk og fremstille varen, men det er bare ikke rigtigt det samme, for det er kun ham der kan skabe den rette stemning under fremstillingen. Denne oplevelse kan han tage penge for. Han sælger også den uendelige vare i en spændende, unik indpakning som kun findes i fx 1000 eksemplarer. Denne kan han også tage penge for, for den kan de ikke forære væk gratis i den anden bod. helst.

Der er mange kunstnere der i dag driver deres forretning som manden i den 3. bod. De forærer musikken væk som downloads. For downloads er der uendeligt mange af, og markedsværdien er dermed næsten lig 0. Måske giver de endda folk muligheden betale for disse downloads, hvis folk virkelig insisterer på at betale. Men det er ikke den primære indtægtskilde. Der hvor de tjener pengene er ved at tage ud og spille deres musik, og/eller ved at sælge musikken på vinyl i et lille eksklusivt oplag. Når 10.000 mennesker har downloadet musikken gratis vil der være en god del af dem der kommer til koncerterne. Og der vil altid være en del af dem er villige til at betale for at få fat i den eksklusive vinyl. Og så handler det sådan set bare om godt, gammeldags købmandsskab og udbud/efterspørgsel at finde ud af hvor mange/få vinyler man skal lave og hvad de skal koste. helst.

Brevmodellen som du nævner har en række svagheder. Den mest grundlæggende svaghed er i mine øjne at det etablerede retssystem bliver omgået. Hvem sidder i dette nævn? APG? Internetudbyderne? Politisk udnævnte? Professionelle dommere? It-kyndige? Hvem checker om den IP-adresse som APG overgiver til nævnet rent faktisk har foretaget sig noget ulovligt? Hvem afgør om det man måske kan dokumentere er sket er ulovligt? helst.

Du nævner Creative Commons, men glider let og elegant hen over mulighederne i det, selvom CC måske er et af de mest konkrete og fornuftige bud på hvordan man håndterer ophavsret i den digitale tidsalder. helst.

Ligesom loven om navneforbud - der tydeligvis også har spillet fallit med internettets udbredelse - trænger ophavsretslovgivningen grundlæggende til en gevaldig modernisering. Den er gennem tiden blevet bukket og bøjet så langt væk fra sit udgangspunkt, at den ikke længere har meget at gøre med sin oprindelige grundtanke om rettigheder til ophavsmanden. Internettet har blot gjort det endnu mere tydeligt at vi trænger til at gentænke hele systemet. Og hvis ikke det bliver taget alvorligt gentænker systemet sig selv. Det er allerede godt i gang. Så kan du tude alt det du vil. Kulturen lever i bedste velgående i andre systemer end jeres. I kan gøre hvad I vil, men sådan er det. helst.

Det værste der kan ske er at I tager 100 års kulturarv som gidsel i en periode, indtil ophavsretten (om alt, alt for længe) udløber og tingene ryger i public domain. Dette vil I være I jeres fulde ret til at gøre, men I vil med sikkerhed også blive endnu mere upopulære end I allerede er og dermed sikre jer at I ingen kunder har efterfølgende. Alternativt kan I omfavne den digitale tidsalder. Og gerne gøre det med en lille smule ydmyghed. Så tror jeg faktisk I vil kunne redde en del af jeres synkende skude.

Kommentarer

21-04-2010 08:01 skrev jdreng:

En lille kommentar til det med, at markedsværdien er lig nul, fordi der er et uendeligt antal kopier. Nu er det vel ikke lagerets størrelse, men efterspørgslen, der definerer markedsværdien (i hvert fald i en klassisk, kapitalistisk markedstænkning). Det, at du vil have produktet, giver det en værdi, også selv om det ikke har en håndgribelig, fysisk udstrækning, og også selv om der kan tages uendeligt mange kopier af det uden at forringe originalen eller kopien.

28-04-2010 15:51 skrev Mikkel:

Det har du jo sådan set ret i. Min tanke er nok at da man kan lave uendeligt mange kopier behøver det enkelte eksemplar (næsten) ikke koste noget for at man kan få sine omkostninger dækket (såfremt varen er af en kvalitet der gør at den kan sælges i uendeligt mange eksemplarer).

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile til formatering af din kommentar
  • Bliver ikke vist offentligt
  • Valgfri
  • I går var det lørdag, i morgen er det mandag. Dette er for at vi ved du er et menneske.

Dette site har (heldigvis) ingen tilknytning til IFPI. Leder du efter IFPI's propagandacentral, kan du finde den lige her.

Alt indhold er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.