Pladderbranchen.NU

Info

28-04-2010

Tagget med:

Interview med Kinski

Det danske rapprojekt Kinski har lagt debutalbummet Vi Taler Dansk! ud på deres hjemmeside til gratis, lovlig download. Kinski består af Lawand Othman (aka. Dj Turkman Souljah) og Per Vers, samt projektets master mind, Oliver Ravn. Omkring årsskiftet 2009/2010 interviewede Pladderbranchen.NU gennen en række e-mails Oliver om Kinski, hvorfor de har lagt pladen på nettet og hvordan han ser musikbranchen udvikle sig de næste 10 år.

Jeres album er blevet downloadet 15.000 gange. Havde det været en "rigtig", kommerciel udgivelse ville dette have resulteret i en guldplade. Hvordan har I det med det?

Jeg har ikke hørt fra Lawand i et stykke tid. Men allerede da jeg i sommers skrev til ham, at vi havde rundet 5000 downloads på to måneder, var han ellevild. Pers ambition med projektet, var 15.000, eller "gratis guld", så han er vist også tilfreds.

Hvordan kan det være I har valgt at lægge pladen ud på nettet til gratis download?

Vi Taler Dansk! regner jeg for min egentlige debut. Og det har været en perfekt måde at debutere på synes jeg: Masser af god respons, fra de der kunne lide det - og ikke så meget had, fra de der ikke kan (noget man jo godt kan være sårbar overfor som begynder).

Pladen er fløjet "under popradaren", sådan som jeg ser det: Ingen onde anmeldere, ingen trusler, jeg har mit privatliv intakt... Er stadig undergrund, men er nået langt ud via nettet. Minimal hype - optimal eksponering.

Historien om hvordan vi besluttede at lægge det ud selv, er egentlig en blanding af tilfældigheder, projektets præmisser, og så reaktionen på nedturserfaringer med pladeselskaber:

Vi var til møde på et selskab, hvor de havde snakket om en masse penge (og en masse plader). De havde rykket for en plade i årevis. Derfor regnede vi med at den var rimelig sikker. Og derfor blev vi skuffede - som mange andre før os sikkert er blevet det - da det viste sig at være tom snak.

Så gik vi til møde på et selskab, hvor vi allerede havde solgt rimeligt godt efter danske forhold. Men mødet var en farce, som jeg sent skal glemme.

Vi udgav så selv først en cd-rom med Badunk Gadunk som single med video i 30.000 eksemplarer til Operation Dagsværk. Derefter lagde vi albummet på kinski.dk, og har lavet et mindre oplag vinyl til samlere - plus (på opfordring) en kitchen-poster med teksterne.

Hvad får I ud af at forære pladen væk? Overvejede I at tage penge for pladen? Evt. med fysisk udgivelse eller gennem en betal-hvad-du-vil-model?

Hvad vi får ud af det, er flere forskellige ting. For det første det åbenlyse: At folk får hørt vores musik. Jeg betragter det som en ære, at fremmede mennesker, jeg ikke kender, lytter til det jeg har lavet.

Er det ikke lidt en hippieindstilling at have til tingene?

Jeg har nok lidt en hippieindstilling til tingene. Det er ikke noget skældsord for mig. Jeg kommer fra indre Nørrebro, og er vokset op med fællesmad i fællesrummet til fælles arbejdsweekend.

Men det giver mig blod på tanden, og mod på at lave noget mere, når nogle tilkendegiver, at de kan få noget ud af min kunst. Det styrker altså kort sagt motivationen, drivkraften i foretagendet.

Er det blod nok til at ville lade en evt. næste udgivelse blive en traditionel, kommerciel udgivelse, nu hvor I har opdyrket et fangrundlag? Eller vil du fortsætte med at forære din musik væk?

Når jeg siger blod på tanden, mener jeg, at det motiverer mig i mit arbejde, at produktet har værdi forandre - jeg får lyst til at lave et album mere. Og det gør jeg sammen med DJ Nage (tidligere Hvid Sjokolade),den kommer til at hedde Statler og Waldorf - der ligger smagsprøver på myspace.com/statlerogwaldorf.

Jeg ser ikke noget kommende specielt kommercielt projekt i kikkerten, hverken for mig eller Kinski. I øvrigt tror jeg man skal være forsigtig med persondyrkelse. Det med fans/kundegrundlag tager jeg ikke så højtideligt.

Nogle vil måske påstå at du kun har foræret pladen væk fordi den ikke var til at sælge...

Om min/vores musik er til at sælge, kommer nok lidt an på hvordan og hvorledes. Man kan sige, at jeg har levet som professionel musiker i ti år (hvor jeg har kørt tæt parløb med Per). Så på den måde er den til at sælge. Man kan også sige, at Pers soloplade solgte 10.000 eksemplarer. Lige nu sælger vi i øvrigt Kinski på vinyl i udvalgte butikker (bl.a Route 66 i Kbh og Århus).

Får I andet end motivationen ud af at lade folk downloade gratis?

Ja, det er også en god forretning: Evnen til at få opmærksomhed er efterspurgt. Så en succesfuld udgivelse er en god anbefaling/anledning til at få betalt arbejde.

Kan du give nogle eksempler på konkrete, betalte ting der er kommer i kølvandet på Vi Taler Dansk!?

Det kan jeg godt, men det er ikke så meget den vej rundt jeg tænker. Det er mere sådan, at jeg/vi laver forskellige små og store projekter - ofte events med elementer af improvisation eller lynkomposition (moderne lejlighedsnumre). Så står der f.eks. en kunde, der har pengene, og vil lave et eller andet med tekst og musik. En kommune, et advokatfirma eller whatever. Og så kan man fremvise ens album og sige: Se her, jeg kan lave noget folk kan lide, jeg kan performe det, jeg kan inddrage jer og/eller et publikum i processen.

Det giver en troværdighed, at man har sit eget udtryk, sit eget ståsted hvor man viser sine kompetencer. På den måde har vi lavet forretning med gratis produkter som værktøj, som det der vedligeholder og udvikler evnerne.

Et godt eksempel på at vi har lavet noget gratis arbejde, der kom tilbage, er gymnasierne:

Vi lavede Operation Dagsværks kampagnesang i Niger, tog derned og indspillede med lokale folk, søgte penge, og udgav det som gratis cd til de frivillige. Vi var glade for at komme til Afrika, Dagsværk var glade for at få et nummer, eleverne var glade for at få en cd, og sponsoren, Merkur Bank, var glad for at stå på coveret (hvilket gav mening fordi de har en kontoform, hvor man støtter Dagsværk).

Efterfølgende har vi spillet til forskellige ting i gymnasiesammenhænge, fordi vi var i deres bevidsthed/univers i forvejen. Ikke at vi spekulerede i det - den slags kan folk godt lugte. Men giver man noget, kommer det tit tilbage.

Det lader til at I deler hiphophulturens ret afslappede forhold til fildeling, sampling og decideret tyvstjæleri fra andre. Hvad siger I til at de store pladeselskaber er godt i gang med at kriminalisere en hel generation af fildelere og remixere? Og har I selv været i kløerne på ophavsretsindustrien for ting I har samplet?

Jeg/vi er desværre ikke blevet sagsøgt af nogen endnu. DRs P3 advarede os da Lykkelig Luder kom i rotation på kanalen, og sagde at vi nok skulle forberede os på, at Mærsk ville kunne finde på at hive os i retten. Men ak: Lang tid er gået, og intet er sket. Mht. rettigheder har jeg noteret mig, at AntiPiratGruppen har givet op (og det er måske også lidt svært at bekæmpe vinden med en fluesmækker).

APG har ikke givet op. De har bare erkendt at det - som situationen og lovgivningen er nu - er for svært at bevise noget som helst mod privatpersoner der piratkopierer til eget forbrug. Der er vist ingen der har opgivet at sagsøge for samplinger der ikke er clearet. Tværtimod dukker der jævnligt historier op om folk der får ørerne i maskinen og må overdrage alle rettigheder til dem de har samplet fra for at undgå de dyre retssager.

Men de fleste synes jo det er ok, at man har mulighed for at tjekke tingene ud. Og med den måde nettet fungerer på, tror jeg bare at "information vil være gratis". De store ved godt, at de skal tilbyde noget, frem for at straffe sig frem.

Samplinger er en lidt anden diskussion synes jeg. Det er rigtigt, at folk bliver sagsøgt ind i helvede nogle gange, men omvendt er der måske ikke altid den tydelige perfekte løsning. Jeg synes, at KODA gør noget af det rigtige: Fælles løsninger, der sikrer komponister en eller anden form for betaling. Personligt ser jeg i hvert fald ikke rigtig alternativet - hvis ikke jeg var medlem, kunne jeg ikke overleve som musiker.

Dog er jeg lidt træt af, at musikere, der ellers tit udråber sig selv som progressive, har den mest skæve indkomstfordeling i samfundet overhovedet. Nå, du er rød og kæmper for fred? Jamen, så skal du da have titusind gange så meget i løn som dine uddannede kolleger...

00'erne synger på sidste vers. Hvor tror I vi er om 10 år? Vil de store selskaber fortsat kæmpe deres upopulære kamp? Vil det meste musik findes gratis på nettet som fx Kinskis album?

Jeg tror flere store pladeselskaber vil dø - de vil ikke indse deres situation.

Men så længe de har kontrollen over de sidste 100 års kultur - og så længe lovgivningen er med dem - kan de jo gøre som der passer dem. Vil deres kunstnere stille og roligt forlade dem til fordel for mere fleksible måder at få sin musik ud på eller hvordan vil de dø?

De gamle dinosaurselskaber har ikke patent på de sidste 100 års kultur! DRs arkiv, f.eks., mener jeg er unikt i verdensklasse. Jeg kender folk der ser møderne hos Global (fiktivt major label i satireserien Manden Med De Gyldne Ører, hvor handlingen foregår i pladebranchen, red.) indefra: De prøver at holde nedturen stangen, men er desperate. Køb cd'en og få noget af Lady Gagas hår?! Godaw mand. Jeg kan tage fejl, men for mange af de store firmaers vedkommende tror jeg simpelthen ikke de kan nå at omstille sig før de bliver lagt ned, eller reduceret kraftigt. Måske er ånden der bare ikke rigtigt - de er baseret på profitjagt, at forvalte noget der har drive allerede. Men der er ting man ikke kan købe sig til...

Mht. fremtiden tror jeg at streaming er på vej frem. Folk kommer til at være på når de vil, og de vil have adgang. Tempoet stiger eksponentielt. Som Chris Anderson siger i bogen Free:

(...)Ligesom Moores lov indebærer, at en komponent i en computer (...) vil halveres i pris hvert andet år, falder prisen på båndbredde og oplagring af data endnu hurtigere (...) Som følge heraf er den årlige deflationsrate i online-verdenen næsten 50 procent, hvilket vil sige, at uanset hvor meget det koster YouTube at præsentere en video i dag, kommer det til at koste det halve om et år.

Jeg tror der kommer en periode, hvor folk bare vil have adgang til det hele, i stedet for at slæbe rundt på en samling. Derfor giver det mening med f.eks. et musikfolkebibliotek, hvor man logger sig på digitalt, og kunstneren/udgiveren får betaling for "udcheckning". For det er jo lidt det, nettet er: Et giga bibliotek. Så kan man få lidt styr på det, og der kan arbejde folk der hjælper dig med at finde vej - a.k.a. bibliotikarer. Men prøv at sælge den til TDC. Det burde være i hvert fald delvist statsejet.

Ligemeget hvad vil der stadig være musik i fremtiden - kunsten er evig. Der vil også være professionelle folk, der er noget ved musikken og hjælper den på vej. Men måske ikke de, der er ulykkeligt forelskede i plastic.

For nylig så jeg et interview på TV2, hvor en teknisk ekspert blev spurgt af en journalist: Kan vi ikke slette "Jægerbogen" fra nettet? Nu kører sagen jo i Fogedretten! Det spørgsmål synes jeg siger alt om krampagtigt at holde fast i fortiden.

Debutalbummet Vi Taler Dansk! kan downloades fra Kinskis hjemmeside.

Kommentarer

08-06-2010 14:16 skrev Erik Ernst:

Super fedt og meget opløftende interview.

Der er sgu gods i de drenge der!

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile til formatering af din kommentar
  • Bliver ikke vist offentligt
  • Valgfri
  • I går var det mandag, i morgen er det onsdag. Dette er for at vi ved du er et menneske.

Dette site har (heldigvis) ingen tilknytning til IFPI. Leder du efter IFPI's propagandacentral, kan du finde den lige her.

Alt indhold er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.