Pladderbranchen.NU

Info

13-05-2009

Tagget med:

Fremtidens forretningsmodel?

Trent Reznor fra Nine Inch Nails har gennem se sidste par år eksperimenteret med måder at tjene på sin musik samtidigt med at han forærer den væk gratis. Og det er lykkedes ganske godt. Her er nogle citater fra et par gode videoklip.

Trent Reznor fra Nine Inch Nails har længe været fortaler for fildeling. Siden han slap fri fra kontrakten med sit tidligere pladeselskab har han eksperimenteret med hvordan man kan tjene penge sin musik uden at skulle bekymre sig om fildeling og rettigheder. Her er et nogle citater fra et par relevante videoklip der absolut er anbefalelsesværdige at bruge en times tid på at se.

If you're doing the math in your head, that's $750.000 gross in 30 hours for music that he was giving out for free.

Ovenståede citat er taget fra et foredrag med Michael Masnick (15:45) der fortæller hvordan det er lykkedes Trent Reznor at tjene penge på musik han samtidig forærer væk gratis (via Henrik Moltke).

We're in between business models. The old record labels are dead. And the new thing hasn't really come out yet. So, Im hoping that whatever gets established puts a lot more power in the hands of the artists.
I know the people running these labels. And they don't know what is going on.

De to ovenstående citater er taget fra dette interview med Trent Reznor (40:44), hvor han er på besøg hos Digg i deres Dialogg-interviewserie. Han fortæller bl.a. om sin eksperimenter med gratis musik og BitTorrent (via Creative Commons).

Skriv en kommentar

Info

11-05-2009

Tagget med:

Anklagede i TPB-sagen: Ikke kun sagen skal gå om

De anklagede i den svenske sag mod The Pirate kræver ikke kun at sagen skal gå om. De kræver også at der skal en helt ny politiundersøgelse til, for at sikre folks tiltro til systemet.

Peter Sunde - en af de anklagede i den svenske sag mod The Pirate Bay - skriver på sin blog at han og de andre anklagede ikke kun kræver at sagen skal gå om. De kræver også en helt ny politiundersøgelse. Bl.a. fordi den ansvarlige for den tidligere undersøgelse undervejs fik job hos nogle af de rettighedshavere der står bag retssagen.

Peter Sunde begrunder:

Too many people have ties to our opponents and has been proven to be on the pay-roll or promised to become employed in the future. We want everything to be in the eye of the public so that we can get help to see that everything is correct. We need to trust the system but the system needs to be transparent enough so we can trust it.

Skriv en kommentar

Info

04-05-2009

Tagget med:

Detaljer fra TPB-dommen

Ars Technica har nærlæst The Pirate Bay-dommen og fisket en række interessante ting frem som ikke har været fremme i medierne.

Hos Ars Technica har de nærlæst den engelske version af den svenske dom mod The Pirate Bay. De har fundet en række interessante ting som de fremhæver, bl.a. om de konfiskerede servere, hvad de beskikkede forsvarere har kostet og hvordan dommerne forholdt sig til sammenlingen mellem The Pirate Bay og Google.

Læs mere hos Ars Technica eller download hele dommen på engelsk hos IFPI.

Skriv en kommentar

Info

30-04-2009

Tagget med:

Hvor galt er det nu lige det står til, IFPI?

Pladeindustrien tuder over at det er umuligt at skabe en forretning baseret på downloads når der skal konkurreres med "gratis" hos fildelingstjenesterne. Samtidigt fordobler de kravene til antallet af solgte downloads for at kunne opnå guld og platin.

Et af pladeindustriens hovedargumenter for at fildeling for enhver pris skal stoppes er at det er umuligt at stable en forretning på benene så længe man skal konkurrere med "gratis". Et argument der er noget vås, hvilket bl.a. blev bevist ved at både Radiohead og Nine Inch Nails, ved at forære musikken gratis væk og lade folk betale hvis de følte for det, formåede at tjene bedre end de har gjort ved traditionel distribution i form af gammeldags cd'er i butikkerne.

Til trods for denne umulighed har IFPI alligevel set sig nødsaget til at ændre på reglerne for hvor mange downloads der skal til før man scorer guld og platin. For det går faktisk rigtig godt! Derfor skal man nu sælge dobbelt så mange downloads for at indkassere guld og platin.

Tør man på den baggrund gå ud fra at vi ikke længere skal høre på argumentet om at det er svært at sælge downloads når folk på ulovlig vis kan få det samme helt gratis?

Skriv en kommentar

Info

30-04-2009

Tagget med:

Reaktioner på dommen mod The Pirate Bay

Efter dommen i den svenske retssag mod The Pirate Bay - navngivet "spectrial" af de dømte - har mange kommenteret på hvilken effekt den vil have. De fleste er enige om at underholdningsindustrien måske har vundet juridisk, men i praksis ikke er kommet nærmere en reel løsning. Imens strømmer medlemmerne til det svenske piratpari.

Det er efterhånden en gammel nyhed, men folkene bag The Pirate Bay blev kendt skyldige og fik 1 års fængsel hver samt en fælles bøde på 30 mio. svenske kroner.

TPB-folkene døbte i sin tid sagen "spectrial". Om de på forhånd helt har vidst hvor rammende den titel er skal jeg ikke kunne sige. Men efterhånden som tiden går bliver det en mere og mere passende titel: Anklagerne legede - til dommerens store irritation - Hollywood i retten, kendelsen blev lækket til pressen før den officielt var ude og efterfølgende har det vist sig at dommeren muligvis var inhabil.

Om sagen i den forbindelse skal gå om eller ej har næppe den store betydning. Begge parter har på forhånd erklæret at de vil anke hele vejen til den svenske højesteret (og længere, om muligt). Vi har altså kun overværet første akt ud af mange i denne farce.

Rundt omkring har kloge hoveder kommenteret på dommen. Her følger et udvalg af dem jeg finder interessant:

En interessant ting der er kommet ud af sagen indtil videre, er at det svenske piratparti har oplevet et gevaldigt medlemsboom. Og noget tyder dermed på at de har en reel chance for at få pladser i Europaparlamentet ved valget senere på året.

Skriv en kommentar

Dette site har (heldigvis) ingen tilknytning til IFPI. Leder du efter IFPI's propagandacentral, kan du finde den lige her.

Alt indhold er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.