Pladderbranchen.NU

Info

26-12-2009

Tagget med:

Et år (stort set) uden cd'er

Er det muligt at leve et lovligt liv uden at putte penge i den store, multinationale pladeindustri og samtidigt fortsat anskaffe sig ny, spændende musik? Absolut. Og man bliver gladere af det.

Nytåret står for døren. Og dermed er det snart et år siden jeg lovede mig selv - som nytårsforsæt - ikke at ville købe cd'er o.lign. som var udgivet af de store multinationale pladeselskaber, der som bekendt er bannerførere for en stigende kriminalisering af musikelskere verden over, der er blevet trætte af at industrien klamrer sig til en forretningsmodel der hører forrige årtusinde til.

Faktisk var det ikke kun de store selskaber jeg ikke ville putte penge i længere, men den samlede liste over firmaer der var med til at få bortcencureret The Pirate Bay i Danmark. Dette dels som et eksperiment, men dels også som en klar politisk stilling- og afstandtagen til en milliardindustri der er gået amok i forsøget på at bevare sit nær-monopol på distribution af musik.

Umiddelbart tænkte jeg at det ville være lidt af en udfordring. En del af min faste rutine omkring lønningsdag var at smutte ud og købe et par cd'er. Ville jeg ikke komme til at savne dette? Ville jeg ikke blive fattig på ny, spændende musik? Var jeg ikke bare ved at blive gammel og bitter? Svarene viste sig heldigvis allesammen at være "nej".

Til at starte med fortsatte jeg rutinen og besøgte mine pladepushere i starten af måneden. Der er jo trods alt stadig en god portion cd'er der bliver udgivet af andre end de 4 store, men eftersom bl.a. Playground også stod på min liste over selskaber jeg ikke ville putte mine penge i, og da de desværre er mellemmænd på rigtig mange uafhængige, udenlandske udgivelser der kommer til Danmark viste det sig ret hurtigt at en times tid brugt i en pladebutik mere eller mindre var ren spildtid.

Så ret hurtigt ændrede jeg mine indkøbsvaner til udelukkende at handle på nettet. Meget sjældent fysiske cd'er, oftest blot downloads. Og ligeså hurtigt blev jeg rigtig glad for denne måde at handle musik på. Når jeg efterfølgende har været i pladebutikker har jeg fået samme følelse, af at der intet var at komme efter, som jeg fik de første par gange. Så efterhånden savner jeg slet ikke at stå der og bladre gennem tusindvis af cd'er og lp'er.

I årets løb er der udkommet en del cd'er med større bands som jeg har måttet vælge fra pga. selskabet de er udgivet på. Og det er selvfølgelig lidt trist. Men det bliver mere end opvejet af alle de mange andre spændende ting jeg er stødt på i stedet. Når jeg kigger min musiksamling igennem er det sjovt at se hvordan ting fra 2009 adskiller sig væsentligt fra 2008 og tidligere: Der er næsten ingen superstjerner, men i stedet masser af interessante, forholdsvist ukendte ting. Jeg har hverken fået mindre eller dårligere musik ud af det. Tværtimod. Men det ligger meget længere fra det man hører i radioen end det har gjort det tidligere. Og det er absolut ikke noget minus.

Mange musikelskere siger at de nyder at sidde med den fysiske udgivelse i hånden og bladre i omslaget. Sådan har jeg også haft det i lang tid. Men en uventet sideeffekt ved omlægningen af mit musikforbrug har været at jeg ikke længere har det sådan. Tværtimod synes jeg det er lidt besværligt at skulle have alle mine cd'er stående uden at jeg egentlig bruger dem til noget, og meget besværligt at skulle til at rippe når jeg en sjælden gang i mellem køber en cd. Mange downloads indeholder alligevel også fx en PDF der svarer til omslaget, så man bliver sjældent snydt for noget hvis kunstneren mener at omslaget har relevans for udgivelsen.

Samlet set vil jeg skyde på at jeg i det forgangne år har brugt lidt færre penge på indspillet musik end jeg plejer. Men jeg har ikke fået mindre musik ud af det. Og når det så samtidigt er stensikkert at dem som har lavet musikken har fået mere ud af det, da jeg ofte har købt direkte af dem (hvis de da ikke har insisteret på at forære musikken væk), så er jeg på alle måder en gladere musikforbruger end jeg har været længe. Det bedste ved det hele er at jeg (næsten) ikke har lagt penge i de firmaer der aktivt søger at undergrave fundamentale, demokratiske retsprincipper som fx. at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist og man er blevet dømt.

Dette site har (heldigvis) ingen tilknytning til IFPI. Leder du efter IFPI's propagandacentral, kan du finde den lige her.

Alt indhold er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.